Tilbage

Domaine Geantet Pansiot Chambolle-Musigny 1er Cru 2024

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

13,5% alk.

75 cl

1 fl. pr. stk.
2.499,95 DKK
6 fl. pr. stk.
1.999,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating

Bestil inden

12 timer 19 min

og vi sender i dag!

Domaine Geantet Pansiot Chambolle-Musigny 1er Cru 2024

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

13,5% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Kun 540 flasker… 1er Cru Chambolle-Musigny i indiskutabel verdensklasse fra Geantet-Pansiot!

Domaine Geantet-Pansiot samler sin mikroskopiske produktion af Chambolle-Musigny fra blot 0,20 hektar fordelt mellem Les Baudes, Les Plantes og Les Feusselottes. Tre navne, der vil få enhver Bourgogne-kender til at spidse ører.

Og sikke et nabolag de tre 1er Cru marker høstes fra! Les Baudes ligger direkte neden for legendariske Bonnes-Mares Grand Cru, mens Les Feusselottes er et berømt Chambolle-Musigny 1er Cru-navn, som forbindes med nogle af Bourgognes mest eftertragtede producenter. Geantet-Pansiot kender samtidig Les Plantes særdeles godt og domaineaftapper selv en separat Chambolle-Musigny 1er Cru fra dette terroir.

En ting er markerne, en anden ting er vinstokkene. Pansiots Pinot Noir-planter er sat i jorden helt tilbage mellem 1950 og 1966 og leverer dermed et ekstremt lavt udbytte omkring 30 hl/ha, hvilket er langt under Grand Cru-niveau. Dermed beløber den årlige produktion sig til blot 540 absurd sjældne flasker.

Druerne håndplukkes, sorteres minutiøst og modnes herefter i 14-18 måneder på 50 % helt nye små barriquefade. Glæd dig til Chambolle-Musigny af højeste karat med parfumeret Pinot Noir-frugt, vægtløs elegance og et lagringspotentiale på mindst 15-20 år.

Vi er tildelt 12 flasker!!!

Nyd den til andebryst, fuglevildt, kalv, oksemørbrad, svamperetter, trøffel, tatar og cremede oste. Servér ved 14-17 °C.

1 fl. pr. stk.
2.499,95 DKK
6 fl. pr. stk.
1.999,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating

Bestil inden

12 timer 19 min

og vi sender i dag!

Hvordan smager Domaine Geantet Pansiot Chambolle-Musigny 1er Cru 2024?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Geantet Pansiots forrygende 1er Cru Chambolle-Musigny betager allerede ved ophældningen med en smuk, let transperant kirsebærrød farve. Chambolle-elegancen er ikke til at tage fejl af… Næsen uddeler generøst parfumerede roser og violer, saftige hindbær, jordbær, røde kirsebær og mørkere skovbær, der får raffineret modspil fra søde krydderier, skovbund og diskrete ristede nuancer. På tungen er det ren Chambolle-magi med silkefin tekstur, levende friskhed og perfekt modne, finkornede tanniner. Fine mineralske undertoner og diskrete fadkrydderier føjer kompleksitet til den lange, elegante og harmoniske finish. Chambolle-Musigny med både koncentration, parfume og lagringspotentiale til de næste 15-20 år. Mageløst!

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Domaine Geantet Pansiot Chambolle-Musigny 1er Cru 2024 passer godt til...

Hvordan er Domaine Geantet Pansiot Chambolle-Musigny 1er Cru 2024 fremstillet?

Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir fra Domaine Geantet-Pansiots blot 0,20 hektar i Chambolle-Musigny. Druerne kommer fra tre forskellige 1er Cru lieux-dits - Les Baudes, Les Plantes og Les Feusselottes. Her taler vi særdeles gamle vinstokke, der er plantet mellem 1950 og 1966. Udbyttet holdes helt nede omkring 30 hl/ha, hvilket er Grand Cru-niveau. Druerne håndhøstes og gennemgår en minutiøs sortering på vibrationsbord, inden de afstilkes 100 %. Herefter følger en kølig præ-maceration på trækar, inden vinen spontangærer på druernes naturligt forekommende gærceller. Vinen modner herefter 14-18 måneder på franske egetræsfade, heraf ca. 50 % helt nye, og gennemgår den malolaktiske gæring under fadmodningen. Denne eksklusive produktion udmønter sig årligt i blot 540 flasker!

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Domaine Geantet Pansiot

image

“The wines are consistently excellent” – The Great Domaines of Burgundy

 “I must say I did not come prepared for quite such an impressive collection as that which Geantet delivered.” – Robert Parker

 “A very good source.”  – Clive Coates, Master of Wine

 “I have been impressed with the Geantet wines over the past 4 to 5 vintages…” – Allen Meadows, Burghound

 “Other highlights in Gevrey include Dugat-Py and Geantet-Pansiot – to name a couple of the very best” – Christopher Massie on Wine

 “If I don’t have to consider the price I paid, Armand Rousseau and Dugat-Py are still my favorite Gevrey Chambertin.  Yet, in terms of value for money, I vote for Geantet Pansiot.” – VinZealot Wine Blog

Som talrige anmeldercitater cementerer, hører familieejede Domaine Géantet‑Pansiot i dag til blandt Gevrey-Chambertins – ja, hele Bourgognes – mest profilerede og anerkendte vinproducenter. Siden Edmond Géantet og Bernadette Pansiots spæde opstart med 3 hektar vinmarker i 1954, er familiedomænet under sønnen Vincent og barnebarnet Fabien vokset til 21 ha – fordelt på prestigefyldte appellationer som Gevrey‑Chambertin, Chambolle‑Musigny og Marsannay.

I Master of Wine Benjamin Lewins hovedværk om Frankrigs bedste vine, A Guide to 500 Leading Vineyards, optræder Domaine Geantet-Pansiot blandt Côte de Nuits førende vinhuse – side om side med otte andre sværvægtere fra Gevrey-Chambertin: Pierre Damoy, Claude Dugat, Bernard Dugat-Py, Sylvie Esmonin, Fourrier, Denis Mortet, Trapet og Armand Rousseau. 

Også i referenceværket The Great Domaine of Burgundy finder vi Domaine Geantet-Pansiot blandt Bourgognes 141 bedste producenter – håndplukket blandt 3577 domæner, 266 negocianter og 16 kooperativer. Så er niveauet ligesom sat?

Hemmeligheden bag nogle af Bourgognes største vine starter i marken, hvor familien råder over mikroparceller med meget gamle vinstokke, der dyrkes bæredygtigt – uden herbicider og unødvendig kemi. Ved høsten sorteres druerne hele fire gange (!) – så frugten og terroiret kan skinne i hver eneste vin. Selv husets på papiret ydmyge Coteaux Bourguignon er en mikroproduktion af nummererede flasker fra tudsegamle vinstokke på 1,30 hektar – med et for appellationen uhørt lavt udbytte på 40 hl/ha. Fik vi nævnt, at vinen modner 14-18 mdr. på egefade – 20 % helt nye? Kend din bourgognemester på basisvinen!

Géantet-Pansiot sværger til præcision og håndværk i kælderen, hvor intet overlades til tilfældet. Hver eneste klase håndhøstes, og druerne afstilkes nænsomt – bær for bær – som familien selv kalder for deres ‘kaviar’. I samspil med en kølig maceration før gæringen fremelsker Vincent og Fabien således den aromatisk rene, harmoniske og frugtdrevne karakter, der er blevet et kendetegn – og adelsmærke – for husets vine. Fermenteringen sker spontant med terroirets og kælderens naturligt forekommende gærstammer.

Den malolaktiske gæring finder sted under den 14–18 måneder lange modning på franske egetræsfade – hvoraf 20-50 % er nye. Fadene udvælges udelukkende fra højt respekterede tonnellerier som Cavin, Berthomieu og – ikke mindst – lokale Rousseau fra Gevrey-Chambertin, der også leverer til Domaine Leflaive og flere gange er kåret som Meilleur Ouvrier de France (Frankrigs højeste udmærkelse for håndværk). Under modningen holdes vinen i tæt kontakt med gæren, og der foretages regelmæssig bâtonnage (omrøring af bærmen), hvilket bidrager til den elegante, afrundede og silkebløde tekstur, der kendetegner domænets vine – uden hårde kanter, men med præcision, nerve og udsøgt balance.

Præcis hvad vinelskere verden over forventer af Bourgognes absolutte elite. 

Vindata

Årgang

2024

Indhold

75 cl

Alkohol-%

13,5 %

Servering

16-18°C

Gemmepotentiale

15-20 år fra høståret

Lagring

Fad-/egetræslagring

Proptype

Kork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter

Stregkode

5714766000932
Lignende produkter